Skip to main content

Beslut med fakta

“Facts are stubborn things; and whatever may be our wishes, our inclinations, or the dictates of our passion, they cannot alter the state of facts and evidence.”
― John Adams

Jeg glemmer aldrig et møde i en stor international organisation, hvor vi som bestyrelse skulle træffe de endelige beslutninger om et nyt logo og anden corporate identity. Vi brugte timer på at diskutere nuancerne af blå og det er årsagen til, at jeg i dag kan genkende Pantone 281 overalt, når jeg ser den. Men hvor var det dog ineffektivt. Et møde jeg godt kunne have været foruden.

Beslutninger skal baseres på fakta. Derfor burde bestyrelsen have sendt ledelsen tilbage og undersøgt målgruppens reaktioner på de forskellige farver og lavet kvalitative data, som kunne understøtte vores beslutning. Så snart ordene “I like” eller “jeg kan bedst lide…” dukker op i et møde, så ved man, at der er en overhængende risiko for, at vi kommer til at diskutere personlig smag, at kontorpolitikken gør sit indtog og det mere drejer sig om overbevisningsevne, magt og udholdenhed, end det drejer sig om at træffe den bedste beslutning.

Mød dine beslutninger med fakta. Spørg dine kunder, test dine ting. Moderne hjælpemidler gør det muligt at lave splittests på det meste. En test, hvor du ser hvordan kunder/deltagere/gæster reagerer på forskellige valg. Enhver receptionist på et hotel kender forskellen på, om man spørger gæsten, om man skal bestille bord i hotellets restaurant om aftenen eller man spørger hvornår, man skal bestille bord. Næsten dobbelt så mange gæster bestiller bord ved det sidste spørgsmål. Det er fakta som overflødiggør enhver diskussion om, hvad man bedst kan lide at spørge gæsterne om.

  • Hvor gode er I til at basere jeres beslutninger på fakta?
  • Hvor god er du til at teste dine muligheder?

Indtil vi ses igen: Prøv, mål og beslut!

© 2022 OrgaNicer, All Rights Reserved