Jeg hader at nøjes!

“My attitude is never to be satisfied, never enough, never.”
― Duke Ellington

Jeg har skrevet om det tidligere: Jeg hader at nøjes! Jeg oplever ofte, at det at nøjes er blevet populært og at man næsten er mærkelig, hvis man protesterer, når middelmådigheden tager over. Den laveste fællesnævner er blevet den mest populære undskyldning.

Vi kan så umådeligt meget mere, end vi tror, vi kan. Jeg har arbejdet gennem flere år med en organisation, hvor man bryster sig af, at være toppen af poppen og gerne vil opfattes som helt fremme i skoene. Men når det kommer til den enkeltes indsats, så kan de godt nøjes. Det er blevet helt almindeligt ikke at gøre, hvad man planlægger. Det er ligefrem blevet muligt at være en helt uden at have leveret noget som helst. Behøver jeg at fortælle, at denne organisation langsomt er ved at dø?

• Nøjes I ofte i din virksomhed?
• Hvad med dig selv? Nøjes du?

Jeg tror på, at den forgange krise har vist os, at hemmeligheden om at man kan få succes uden hårdt arbejde, ér og forbliver en hemmelighed.

Jeg glæder mig til i de kommende 3 uger at give et bud på, hvordan man skaber en kultur, hvor tingene sker og planer bliver til virkelighed.

Indtil vi ses igen: “Vil du nøjes?”