Offline nærvær

Most humans are never fully present in the now, because unconsciously they believe that the next moment must be more important than this one. But then you miss your whole life, which is never not now
― Eckart Tolle

Idag går alt hurtigt. Også nogle gange hurtigere end vi kan følge med. Vi mister forbindelsen til fortiden, er altid på udkig efter det, der venter forude og glemmer måske at nyde øjeblikket. Vi mister nærværet med dem, der er tættest på og som ikke presser sig ind i bevidsthedsfeltet, og vi tænker, at der kan vi altid være tæt på og være nær. Men måske er det den forkerte tanke og måske er der ikke så stor en udfordring med det, hvis vi husker på, at livet leves lige nu og at det kun er gennem denne sansning af nuet, at vi rent faktisk lever.

Det samme gælder, når vi mødes. Hvor ofte (og jeg er selv storskyldig) tager man ikke sig selv i, at være sammen med mennesker man nyder og så alligevel hoppe på Facebook, twitter, Instagram, checke mails eller hvad nu dit ”drug” er?

Jeg var for nyligt til et arrangement, hvor vi ved udleveringerne af vores navneskilte blev bedt om at deponere vores telefoner. Angstprovokerende for de fleste, men også en dejlig oplevelse for alle, da FOMO’en forsvandt (Fear Of Missing Out). Nærværet kom naturligt til os alle efter en lille stund og vi kunne koncentrere os om samværet, reflektionen og en dybere forståelse af det, vi var sammen om.

• Hvordan har du det med at være offline?
• Hvor gode er I til at skabe tilstedeværelse i jeres møder med hinanden?
• Hvordan vil reaktionen være, hvis du bad dine mødedeltagere aflevere deres telefon ved indgangen?

Indtil vi ses igen: ”Øv dig i offline nærvær!”