Skip to main content

Sådan slipper du for 10 timers spildt arbejde

En simpel løsning til dig, der arrangerer events.

 

Ding.

 

En mail tikker ind i din indbakke.

Det er fra én, der overvejer at deltage i det arrangement, du sendte invitation ud til i dit nyhedsbrev i sidste uge.

Hun vil vide, om der bliver tid til netværk i programmet?

Du svarer hende, at det har I naturligvis taget højde for.

 

Ding.

 

Endnu en mail tikker ind.

Det er fra én, der var med på arrangementet sidste år.

Han vil bare lige høre, om der kommer en online deltagerliste ud på et tidspunkt. Der er nemlig et par stykker, som også deltog sidste år, han håber at møde igen i år.

Du svarer, at du sender en deltagerliste ud, når tilmeldingsfristen er overstået.

 

Ding.

 

En tredje mail tikker ind.

Det er fra én, der gerne vil vide mere om den keynote speaker, du har nævnt i nyhedsbrevet.

Du skriver en længere mail tilbage, hvor du fortæller meget mere om speakeren.

 

Ding.

 

… Og sådan kan det blive ved indtil arrangementet er veloverstået.

 

Det kan være en tidsrøver af en anden verden at besvare de mange spørgsmål, deltagerne ofte har. For det er helt naturligt, at forskellige mennesker har forskellige spørgsmål, bekymringer eller indvendinger, de har brug for at få afklaret, inden de er klar til at tilmelde sig dit arrangement. På samme måde har dine deltagere ofte også masser af spørgsmål til alt det praktiske, når først de ER tilmeldt.

Det gode er, at du kan slippe for langt de fleste af disse spørgsmål. Som typisk tikker ind, når du har allermest travlt med noget andet. Tænk dig bare, hvor lækkert det ville være, at få 10 timer foræret, som du kan bruge på andre opgaver, end at besvare alle de e-mails med spørgsmål. Og så kan du endda slippe for alle de e-mails på én ganske simpel måde.

En eventhjemmeside!

Sørg for at have en flot og informativ hjemmeside til dit arrangement, som dine potentielle deltagere kan søge svar på. Kan de hurtigt finde svar på deres spørgsmål direkte på din eventhjemmeside, skriver de nemlig slet ikke til dig.  Dine deltagere vil endda betragte den informative hjemmeside som rigtig god service. For så kan de kan finde svar med det samme og behøver ikke vente på, at du svarer tilbage på en mail.

 

Du sparer tid.

De sparer tid.

Det er win-win.

 

Og som kronen på værket kan en lækker hjemmeside, der matcher resten af arrangementets grafiske udtryk, understøtte det positive indtryk af et professionelt og veltilrettelagt arrangement.

Og har du ikke selv ekspertisen – eller har du ganske enkelt bare ikke tid – til at lave en god eventhjemmeside, så giver vi gerne et nap med.

Se også vores blogindlæg: 5 grunde til at du skal have en eventhjemmeside til dit næste arrangement.

 

De bedste hilsner OrgaNicer

 


Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

 

© 2022 OrgaNicer, All Rights Reserved