Skip to main content

Kan du se forskel på skidt og kanel i mødebranchen?

Lige på kanten af året, der er gået, havde jeg fornøjelsen af at aflægge den store IBTM messe i Barcelona et lynvisit.

Hvis nogen er i tvivl, så er mødebranchen i vild udvikling.

Mulighederne er enorme – og konkurrencen om dig, der planlægger events og arrangementer, er drønhård!

Jeg noterede mig tre varme trends på messen, som har givet stof til eftertanke hos mig. Derfor fik jeg lyst til at dele dem med dig også…

3 varme trends fra IBTM messen i Barcelona

1. Mødebranchens fremtiden er digital

Det er ikke en rigtig nyhed, men fremtiden er digital. IBTM messen i Barcelona viste virkelig mange muligheder for digitalisering af møder, events og konferencer. For mig var det nye, at der virkelig også er mange faldgrubber. Desværre.

Et af de mest udbredte produkter til mødeindustrien er mødeapps. Og det giver rigtig god mening, at tænke i apps, som vi også tidligere har beskæftiget os med her i MeetingMondays. Til gengæld blev jeg deprimeret over, hvor mange lykkeriddere, der er i branchen. Der er utrolig mange smarte muligheder og dimser og løsninger. Og det kræver virkelig et godt hoved, at holde overblik over, hvad der er skidt og kanel. Og det er en jungle, der ikke bliver mindre, når vi skal forholde os til EU’s persondataforordning lige om lidt.

2. Optimismen er tilbage i mødeindustrien

En anden meget tydelig tendens er, at selvtilliden og optimismen er tilbage. Det giver gode tider i mange virksomheder, men skaber også nye udfordringer for virksomhederne. Der er rift om arbejdskraften, og styrket fokus på events for de ansatte ser ud til at blive en tendens den kommende tid. Det er måske også værd for dig at overveje, som mødeplanlægger. Kan du i virkeligheden byde dig mere til i forhold til din virksomheds HR-strategi og ønsket om at fastholde medarbejderne?

3. Mødet er flyttet længere op i behovspyramiden

Den sidste ting, jeg bed mærke i var, at flere af de mødeindkøbere, som jeg talte med på messen, tænker meget lidt fysisk. Ja, rammerne skal være på plads og projektoren skal virke. Men mødeplanlæggeren har bevæget sig højere op i behovspyramiden, og kigger nu på ”that special something”. Og det er ikke nødvendigvis havudsigt og stuklofter, de mener. Det er mere den specielle idé eller atmosfære, som kan løfte deres næste event. Rigtig mange er klar til, at tænke nyt og bryde vanerne.

Især det sidste synes jeg er fantastisk. Og det er også noget af det, vi bruger rigtig meget krudt på at hjælpe vores kunder med her i OrgaNicer. For det er samtidig her, man virkelig kan flytte på kvalitet og give deltagerne en fed oplevelse, når de deltager på en konference.

Se også: Konceptudvikling til din event

 


Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

© 2022 OrgaNicer, All Rights Reserved