Skip to main content

Skriv og voks

“If your life is worth living, it’s worth recording”
― Tony Robbins

Selvom jeg opfatter mig selv som ganske High-Tec, så er min notesbog og min dagbog min trofaste følgesvend. Og jeg har lige opdaget, at det sandsynligvis gør mig mere effektiv. Ikke så ringe endda, når jeg nu holder så meget af den.

En undersøgelse på Harvard Business School viser, at blot ved at medarbejdere sætter 15 minutter af dagligt til at reflektere over dagen gør, at de bliver 22% mere effektive. Det er da en god investering: giv 15 minutter og få 98 minutters arbejde igen. (Kilde: Working Paper: Learning By Thinking: How Reflection Improves Performance by Giada Di Stefano, Francesca Gino, Gary Pisano, and Bradley Staats, Harvard Business School)

Den daglige refleksion over de aktiviteter og de resultater, der er skabt i løbet af dagen, gør medarbejderne mere effektive og giver dem bedre mulighed for at identificere, hvad der gør dem bedre og hvor det er, ineffektiviteten sniger sig ind.

Min egen rejse gennem livet er ganske godt beskrevet i hhv. min notesbog og dagbog. Og jeg nyder de minutter, jeg tager mig hver dag, til at blive klogere på mig selv og forstå, hvorfor noget af det, jeg gør, virker og hvorfor andet ikke gør.

Indtil vi ses igen: Record your days!

© 2022 OrgaNicer, All Rights Reserved