4 fejl, rigtig mange begår, når de laver en event app

En event app er ikke en digital version af et trykt program. En event app kan meget mere end det. Den kan give merværdi til et arrangement – og når den er aller bedst – skabe loyale fællesskab ved at støtte op om de relationer, som deltagere har, eller får, i løbet af et arrangement. Vi har tidligere listet fordelene ved event apps her.

Der er særligt 4 fælder, som mange falder i, når de går igang med at arbejde med event apps.

1. Fejl: Overfokus på program

Mange arrangører fokuserer rigtig meget (og primært) på arrangementets program, når de arbejder med en event app. Vi anbefaler, at man lægger sine kræfter i nogle af de mange andre fordele, der er med en event app. Og misforstå mig ikke – arrangementets program er vigtigt – og visningen af det skal spille max. Men nu til dags, er hjemmesider SÅ nemme at tilgå fra en smartphone, at de sagtens kan vise programmer på en god, nem og overskuelig måde – det behøver man egentlig ikke en event app til.

 

2. Fejl: Frygt for interaktion

Mulighederne for interaktion er mange i en event app. Dialog mellem arrangør og deltagerne, speakers og deltagere, deltagere og deltagere. Der er stribevis af muligheder for aktivt at involvere og engagere deltagerne i arrangementet – og på den måde være mere kreative. Som arrangør kan man godt miste modet og undlade at involvere deltagerne. Mange kommer til at play-it-safe.

Mit råd er – slip kontrollen og skab merværdi der batter. Fx via surveys, nyhedsfeeds med deling af video og billeder, direct messaging, quizzer, gamification osv.

 

3. Fejl: Ingen er ansvarlig

En event app uden en event app-ansvarlig, er som en dressurhest uden rytter. Selv med masser af godt indhold og værdifulde funktioner, skal der være ”en der er den”. Sørg altid for at have mindst én i teamet, som har tid til at bruge appen aktivt under arrangementet og vise vejen for deltagerne. Fx ved at lave indlæg på aktivitetvæggen, svare på spørgsmål i kommentarfeltet, udsende notifikationer, opdatere programmet ved last-minute ændringer osv.

 

4. Fejl: Manglende test af appen

Når man har lavet en event app, så ved man, hvordan man navigerer i den. Sørg dog altid for, at andre tester appen inden lancering. Giver appen mening for deltagerne? Selv de mest intuitive og brugervenlige apps, har godt af et ekstra sæt øjne. Måske er det ikke logisk, at programmet lægger under et ”ur” ikon – og hvorfor er der et billede af et tog, når vi skal køre med bus?

Jeg håber, at du med listen her, kan komme godt igang – eller videre – i arbejdet med event apps. God fornøjelse! 🙂

 

De bedste hilsner

Annette Bang Nielsen

Bookingchef i OrgaNicer

© 2022 OrgaNicer, All Rights Reserved