Author Archive

laeremestre_shutterstock_121961914_1024x576.jpg

Vil du gerne blive skarpere på at finde din målgruppes match med forskellige sociale medier? Men får du hovedpine ved tanken om at finde hoved og hale i mulighederne? Så læs videre. I denne uges Meeting Mondays  får du en quickguide til de fire sociale medier, som du typisk kan gøre brug af, når du skal markedsføre dine events eller kommunikere til dine mødedeltagere.

Facebook

Facebook er danskernes absolut foretrukne sociale medie. Danskerne bruger facebook hele tiden. Både unge og gamle – og dem midt i mellem (Danmarks Statistik, 2017). Derfor giver det rigtig god mening, at din event er synlig på Facebook. Derudover kræver Facebook ikke et kæmpe budget. Du kan, med få kneb, få utrolig stor synlighed for meget få (måske endda ingen) penge. Med Facebook, skal du overveje at bruge video, hvis du har muligheden – video bliver nemlig belønnet i Facebooks algoritme.  Få tre enkle tips til brug af facebook til events her.

LinkedIn

LinkedIn er et professionelt netværk med mere end 546 millioner brugere (LinkedIn, 2018) og 26% af danskerne har en LinkedIn profil (Danmarks Statistik, 2017). LinkedIn består hovedsagligt af brugernes faglige profiler, af virksomhedsprofiler, samt af forskellige typer af grupper. LinkedIn bruges til fagligt indhold og er derfor velegnet til professionelle arrangementer, hvor fagligheden er i fokus. Jo højere repræsentation af højtuddannede, der er i din målgruppe, jo bedre er LinkedIn, som dit medie. Vær dog opmærksom på, at der på LinkedIn ikke interageres så meget, brugerne imellem, som på mange andre sociale medier.  Dette gælder ikke LinkedIn-grupper, som fx kan bruges til debatter og vidensdeling. Læs mere om hvad du kan bruge en LinkedIn-gruppe til her.

Snapchat

Snapchat er et socialt medie, der lader brugeren dele billeder og video på 1-10 sekunder, hvorefter det helt forsvinder. Mediet er på få år blevet utroligt populært med en stadigt voksende målgruppe – og Snapchat-brugerne elsker at dele deres ”snaps”. Især ”Stories” funktionen er værd at kigge på, hvis du vælger at benytte Snapchat til at markedsføre din event eller virksomhed. Sidste år var 31% af danskere i alderen 16-89 år på Snapchat (Danmarks Statistik, 2017). Når det er sagt, er Snapchat primært et medie som bruges af ”de unge”. Læs mere om effektiv markedsføring af din event på Snapchat her.

Instagram

Instagram er et stærkt værktøj, der lader dig fortælle historier til din målgruppe via billeder og video. Oprindeligt var mediet tiltænkt øjebliksbilleder, men i dag er opslagene generelt nøje udvalgt.  30 % af danskerne mellem 16 – 89 år er på Instagram og 15% af den danske befolkning bruger Instagram hver eneste dag (Danmarks Statistik, 2017). Det er mange! Overvej derfor om Instagram er et medie, der vil give markedsføringen af dit arrangement et velkomment boost. Ligesom Snapchat, har Instagram en ”Stories” funktion, som kan vise små historier via billeder eller video, fx videoklip af forberedelserne af din event eller arrangement. Instagram er, i modsætning til Snapchat, ikke domineret af teenagere, her er ”de midaldrende” også med. Læs mere om brug af Instagram til events her.

Forhåbentlig har denne lille quickguide givet dig overblik over, hvilke af de sociale medier, du måske kan gøre brug af, når du skal markedsføre dine møder og andre events. Med en den rette strategi, en passende tone og relevant indhold er potentialet på de sociale medier stort.

De bedste hilsner

Mette Linjordet Thuesen

 


Ps. Hvis du alligevel skulle få brug for en hånd til markedsføringen af dine events, så læs hvad vi kan hjælpe med her.

Pps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

Back to basic

Verden bliver både større og mindre. Vi har aldrig kunnet så meget. Og samtidig er alt tættere på og mere tilgængeligt end nogensinde før. Udviklingen, teknologisk og digitalt, kan kun én ting; det er at accelerere.

I dag er den langsomste dag, i resten af dit liv.

 

Det vilkår gælder mødebranchen. Og det gælder også en række andre brancher. Detailhandlen, for eksempel.

For nogen tid siden var jeg med på et møde, som handlede om netop detailhandlens udfordring, når alt kan købes på nettet, og som, lige om lidt, også er leveret ved din hoveddør, inden du selv når hjem fra arbejde. Det stiller særlige krav til dén branche – og et par af konklusionerne, kan måske genbruges i vores ende af verden.

Når man måler på, hvad der får kunderne til at handle i en forretning i stedet for på nettet, så er svaret helt vildt gammeldags.

Kunderne gider godt forretningen, hvis de bliver mødt med godt købmandskab – og god service. Varen skal have en fair pris, og bemærk, at det betyder ikke den billigste pris – og som kunder skal vi opleve os serviceret og mødt.

 

Det betyder ikke, at vi ikke skal bruge teknologien. For det skal vi i høj grad. Men vi skal huske vores grundlæggende formål og årsag: det gode fysiske møde er kendetegnet ved, at vi føler os mødt og set.

Og den tid vi giver deltagerne på vores møder, skal være mere værd, end den tid vi tager.

Good things come to those who… work their asses off and never give up.
Not to those who wait…

 

Men det skal jo også være indsatsen værd. Vi vil gerne arbejde og knokle for noget som vi synes er vigtigt og værdifuldt. Det er bl.a. derfor vi kan finde på at arbejde frivilligt i foreninger og til events.

Hvis dine mødedeltagere skal investere i mødet. Altså være aktive og engagerede, stille spørgsmål, diskutere osv., så skal du skabe rammer som tydeligt viser, at det her møde – det er indsatsen værd.

Fra invitation til evaluering.

Er dine møder indsatsen værd?

Hvis du har problemer med lav tilfredshed eller lave deltagerantal til dine møder, så kan du starte med at se på hvad der, sådan helt generelt, motiverer mennesker.

 

1. Vi vil bidrage og anerkendes som medlemmer af en gruppe. Når vi kigger i undersøgelser af hvorfor mennesker går til møder generelt, så er det bl.a. for at bidrage i en faglig debat og føle, at de hører til i branchen. Vi er sociale dyr og har brug for at spejle os i hinanden. Hvordan kan du bedre facilitere social og faglig interaktion til møderne? Og hvordan gør du det synligt i invitationen til mødet?

2. Vi vil have langsigtede mål for at kunne se mening med her og nu. Jo jo – det er da fint med en dagsorden i god tid, men vi har altså brug for at vide, hvordan det her møde passer ind i en større sammenhæng. Det giver ikke andet end irritation, hvis vi ikke kan forstå, hvorfor vi er til det her møde! Inviterer du de rigtige til møderne? Og fortæller du dem hvorfor netop de er inviteret?

3. Vi vil tale om det, som vi brænder for. Det er selvsagt nemmere at få mennesker til at deltage og engagere sig i noget som de i forvejen brænder for.  Kan du planlægge dine møder så de bedre imødekommer nogle af de fagområder som deltagerne i forvejen brænder for?

4. Kommunikation skal være tydelig, direkte og ærlig. Jeg kommer ikke til et arrangement jeg ikke kan forstå. Vi kommer alle sammen nemt til at kommunikere lidt indforstået. Få en kollega, som sidder med noget helt andet til at give lidt respons på dine infomails eller invitationer.

5. Vi skal være trygge ved situationen. Der er en grund til at vi ofte har én eller flere kolleger med, når vi skal ud af huset. Vi føler os mere trygge, når vi er i flok. Kan du synliggøre, fx gennem sociale medier, hvem der ellers deltager i dit møde? Eller sørge for at lave et socialt element, som ryster folk lidt sammen inden det faglige program starter?

6. Vi skal føle os kvalificerede til at deltage aktivt. For der er ikke noget, der skaber utryghed og får folk til at trække sig som usikkerhed på egne evner. Når vi samler en hel virksomhed er der tit nogle grupper som er i flertal – og så kommer vi let til at koncentrere os om dem. Er dine oplægsholdere briefet, så de ved, at der skal gøres noget for at inddrage alle de forskellige fagligheder som er tilstede?

 

Vil dine mødedeltagere føle at mødet er indsatsen værd nu?

 

De bedste hilsner,

Stine Nybo

Projektchef i OrgaNicer

 


 

Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

shutterstock_162664115.jpg

 

Blinkesmiley´en…

 

Personligt har jeg altid brugt den, som et udtryk for fis og ballade, ”det er for sjov” eller til at understrege en ironisk eller kæk bemærkning.

Mens andre, har jeg fundet ud af, bruger den som udtryk for noget lidt halvlummert og flirtende.

 

Og hvis du nu, lettere panisk, overvejer at tjekke dine gamle beskeder til perifere bekendtskaber for egen brug af blinkesmileys. Ja, så gør du præcis det samme, som jeg gjorde.

 

Generelt bruger vi smileys meget. Det samme med emojis. Og til uformelle formål i den private sfære, kan vi gøre hvad vi vil. Bruge dem. Ikke bruge dem. Elske dem. Hade dem. Eller være ligeglade.

 

Til spørgsmålet om vi skal bruge smileys i professionel kommunikation, så er der (som så ofte) ikke et ja/nej svar. Det tætteste jeg kommer er: Brug dem, hvis det passer til dig og til den virksomhed, du repræsenterer. Og ikke mindst til den modtager, som du sender smileyen afsted efter.

 

Hmm. Men hvad betyder det i praksis?

Sådan, som lidt grelt eksempel, så skal du ikke bruge smileys, hvis du arbejder i en bedemandsbiks. Hvis du derimod arbejder i Bonbon-land. Ja, så vil jeg mene, at det er i orden.

 

Mange større virksomheder har politikker for medarbejdernes kommunikation i sociale medier. Og på samme måde har de politikker og anbefalinger, når det kommer til brugen af smileys i arbejdsmails. Politikkernes “strikshed” varierer. Men de er alle udtryk for en bevidsthed om den måde vi kommunikerer med hinanden på. Husk derfor på din hensigt og dit motiv, når du bruger en smiley. Kan modtageren forstå den? Eller kan den skabe forvirring?

Efter min nylige opdagelse af andre menneskers forståelser af blinkesmileys, så bruger jeg dem ikke så ofte længere. Og slet ikke i professionelle sammenhænge

Hvis du er i tvivl, er en god tommelfingerregel at lade være med at bruge smileys, før den du kommunikerer med, har brugt dem. Så er du sikker på, at din modtager synes, at det et acceptabelt supplement til jeres kommunikation.

 

God fornøjelse😊.

De bedste hilsner

Mette Linjordet Thuesen

 

 


Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

 

 

Go’dav. Jeg hedder godt nok ikke Lars Larsen, men jeg har altså et rigtig godt tilbud til dig!

 

Tilbuddet hedder Planner Days, og det er, efter vores egen subjektive vurdering, det bedste tilbud på markedet til dig og din faglighed som mødeplanlægger. Det sker 21. – 22. maj 2019 – og nu kan vi afsløre, at rammen om Planner Days bliver mageløse Sydfyn.

Planner Days er to dage med inspiration, faglige diskussioner og et stærkt fællesskab for over 100 professionelle mødeplanlæggere, som opererer i Jylland og på Fyn. Ud over en masse fantastisk indhold, så møder du også nogle af de bedste og stærkeste venues i Jylland og på Fyn – og alt sammen mens du oplever de storslåede rammer som Sydfyn byder på.

 

Jeg sagde det jo – det er et godt tilbud…

 

OrgaNicer er med til at planlægge Planner Days, fordi vi gerne vil møde dig – og fordi vi gerne vil vise og fortælle hvad det er vi kan. Det er bedre at vise det, end bare tale om det. Og det er vel dét det handler om – a little less conversation, a little more action.

Ud over forrygende fagligt indhold, så er Planner Days også en unik mulighed for at netværke med folk ligesom dig selv. Vi ved godt, at det er de færreste mødeplanlæggere der har ret mange kolleger, som laver det samme – så Planner Days er en skøn mulighed for, at møde mødeplanlæggere, som tænker og gør lige som dig. Så du kan ligeså godt forberede dig – det bliver vildt hyggeligt og sjovt at blive klogere!

Se mere om Planner Days på www.plannerdays.dk.

Vi GLÆDER os til at se dig!

 

De bedste hilsner,

Søren Juul Baunsgaard

CEO i OrgaNicer

 


Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

 

 

 

Alle taler om det…

Alle tror de andre gør det…

Alle vil gerne gøre det…

Ingen ved helt hvordan man gør…

 

Her får du tre bud på hvad big data er. Og et par bud på hvorfor vi skal holde øje med det.

 

1. Big data er store mængder af struktureret eller ustruktureret data. Dataene kan omsættes til forståelig information om tendenser og mønstre for folks adfærd. Uden omsætning til information har dataene, som sådan, ingen værdi.

2. Big data er spor. I dag efterlader vi spor ved næsten alle vores digitale og fysiske handlinger. Fx når vi bruger vores GPS, når vi handler ind med kreditkort, kommunikerer på sociale medier, søger på nettet osv. Oveni det kommer en stor mængde maskingenereret data, som fremkommer når vores devices og andre digitale enheder kommunikerer med hinanden. Big data er indsamlingen af disse spor.

3. Big data er fortolkning. Det har længe været muligt at indsamle dataene. Noget data er meget struktureret og lettilgængeligt. Andet vælter ind uorganiseret fra forskellige kilder. Med de teknologiske landvindinger, kan man nu opbevare og hurtigere få noget brugbart ud af dataene.

Flere forskellige virksomheder tilbyder i dag en række værktøjer, som kan bruges til at analysere og beregne på dataene. Men husk – en brugbar analyse kræver klare mål og formål. Ellers kan vi næppe bruge informationen, der kommer ud af dataene, til en dyt.


Hvad kan vi bruge Big Data til?

Som sagt, kan data omsættes til information, som igen kan omsættes til viden. Med viden kan vi lave gode strategier og nye planer, så vi bliver en hak bedre end konkurrenterne. Men hvordan?

Ved at finde mønstre og tendenser, kan vi lære vores kunder meget bedre at kende (uden alle de der spørgeskemaer). Kundeforståelse, og måske endda muligheden for at forudse et behov, er værdifuldt for alle virksomheder. Med denne viden, er der større chance for at tilbyde lige det rigtige, på det rigtige tidspunkt, til de rigtige mennesker. Og du kan måske skræddersy rammerne omkring et møde, så det passer helt perfekt til mødets type af deltagere. Eller endnu bedre, tilbyde dine mødedeltagere lige præcis det kursus eller netværksmøde, som de gik og manglede. Og endda på den tid af året, hvor de har god tid til den slags.

Sådan i det lidt større perspektiv, kan big data medvirke til at forbedre, forebygge og forudsige. Alt fra tidlig varsling af naturkatastrofer til diagnosticering af sjældne sygdomme. Men det er en anden snak.

Så nej, big data er ikke varm luft… At arbejde med omsætning af big data til ny viden og nye handlinger er, for de fleste, nemmere sagt end gjort.  Jeg håber, at den lille artikel har gjort dig lidt klogere på hvad big data er, og hvorfor det er interessant.

De bedste hilsner,

Stine Nybo

Projektchef i OrgaNicer

 


 

Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

 

Japanese-business-710x235.jpg

Hvis du har det sådan – så er det (nok) din egen skyld. Når du arrangerer møder, som involverer mennesker fra mange forskellige lande, så er det en rigtig god idé at have styr på kulturelle forskelligheder. Det kan du læse meget mere om i dette blogindlæg. Og mind you. Nedenstående er baseret på egne erfaringer, så der er måske en generalisering eller to.

 

Lav en flydende start. I Skandinavien møder man som udgangspunkt til den inviterede tid, måske endda lidt før. Andet opfattes ubehøvlet. Mens tid i lande – fx i det sydlige Europa og Amerika – er en mere fluffy størrelse. Det kan du heldigvis planlægge dig ud af. Fx ved at have lidt fyldstof i mødets begyndelse, så alle mødedeltagere er tilstede til den rigtige start.

Vælg venue med omtanke. Hvis der kommer udenlandske gæster, som flyver ind, er det ofte smartere at afholde arrangementet tæt på en storby eller lufthavn end i et sommerhus i Nordthy.
Det samme gælder for programmet. Start ikke alt for tidligt, hvis der er gæster, som ankommer enten sent dagen før, eller tidligt samme dag. Og på samme måde, når de skal retur.

Vær ude i god tid. Især, hvis du ønsker at have gæster med fra lande, hvor der skal ansøges om visum. I nogle lande er visumprocessen meget langsommelig. Husk også, at ved visumansøgning kræver det ofte en officiel invitation til arrangementet – samt evt. hotelbekræftelse m.m.

Fordeling af hotel.  Hvis du står for hotelfordelingen, er det godt at tage hensyn til særlige præferencer og ønsker fra de udenlandske mødedeltagere. Fx vil asiater især nyde at have badekar på værelset – og amerikanere vil gerne have store senge.

Find vej. Det kan være svært at finde rundt, når man er i en ny by. Har de udenlandske mødedeltagere brug for hjælp til at booke flybilletter, lejebil, indkvartering o.l.? Skal de informeres om hvilken lufthavn de kommer til? Og hvad de derefter skal gøre for at finde frem? Hvad med seværdigheder og attraktioner uden for mødet?

Tal sproget.  Overvej om der er brug for tolke under arrangementet. Sørg for at al kommunikation findes på engelsk – både på hjemmeside, i tryksager, event-apps osv.

Lav mad til alle. Sørg for at mødedeltagerne har mulighed for at indgive kostønsker. Både i forhold til allergier, men også i forhold til religion.

Tag passende tøj på. Udenlandske mødedeltagere er ofte klædt pænt på, mens danskere er mere casual klædt. Husk desuden at informere dine udenlandske gæster om, at det kan være koldt i Danmark. Jeg har før oplevet messedeltagere (mest fra Mellemøsten og Afrika), som kom til Danmark i november måned iklædt tynde vindjakker… :-/

Giv hånd eller kindkys? Mennesker fra især asiatiske lande, er noget mere formelle i deres kommunikationsform end vi danskere er vant til – og titulerer ofte hinanden som Mr/Mrs og Sir/Madam. På samme måde, giver langt fra alle kulturer hånd som hilsen. Asiater starter med at bukke og udveksler herefter visitkort.

 

Sidst men ikke mindst. Man skal ikke være “bange” for at invitere internationale gæster fordi det kan give lidt ekstra arbejde. Danmark hitter i udlandet. Hygge er in og derfor vil mange udenlandske gæster gerne opleve de danske “traditioner”.

Vil du vide mere eller har du brug for hjælp? Så tjek vores praktik og logistik ud lige her.

De bedste hilsner,

Tina Biel

Projektleder i OrgaNicer

 


Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

 

Kender du det. Det ene supereffektive møde afløser det andet. Alle deltagere kommer til tiden, topforberedte med papir og pen og slukkede mobiltelefoner. Det hele kører på skinner, en opdateret handlingsplan er hurtigt på plads. Og mødet slutter ti minutter før planlagt.

 

Nå, ikke.

 

Hvad så med. En række af endeløse og ineffektive møder. Masser af afstikkere undervejs. Small-talk om YouTube-klip, kageopskrifter eller koordinering af helt andre opgaver, som gør det umuligt at skrive referat og holde tidsplanen.

 

Få en god mødekultur

Nogle gange kan det være nødvendigt at tage en afstikker.

Men møder kan også blive for tidslugende. Med sideløbende telefontjek, manglende dagsorden, side-track-samtaler og jeg skal komme efter dig.

Godt som næste flok skal overtage mødelokalet, har man – langt om længe –  snakket sig frem til essensen af mødet.

SÅ.

Hvordan kan du hjælpe til at konstruere møder, som forløber så effektivt som overhovedet muligt? Og som bidrager til en god mødekultur.

 

Mødeindkaldelsen

Hvis du er ansvarlig for at indkalde til mødet, så kan du starte her. Simpelthen ved at skrive en klasse mødeindkaldelse. Og sørge for at sende den ud i god tid

 

Formål. Start med at motivere deltagerne. Hvorfor skal mødet afholdes? Hvilke punkter skal drøftes? Hvad skal der tages beslutning om? Og hvad skal deltagerne selv gøre inden og under mødet?

 

Punkter. List mødets emner et efter et – og start altid med det vigtige først. Formulér en dækkende overskrift for hvert dagsordenpunkt. Sæt gerne varighed på, så tiden ikke skrider. Og udnævn en ansvarlig for hvert emne.

 

Forventning. Sæt tid af til at gennemgå dagsordenen. Så er der mulighed for at forventningsafstemme inden mødet starter for alvor.

 

Deltagere. Sørg for at invitere de rigtige mennesker, så du ikke spilder nogens tid.

 

Referat. Få referentrollen på plads allerede inden mødet – så går der nemlig ikke tid med det.

 

Praktik. Inkluder – selvfølgelig – dato, tid, sted og andre praktiske oplysninger.

Når jeg afholder workshops eller møder, så starter jeg ofte mødet med at foreslå, at vi laver et par spilleregler. Så melder folk sig, sjovt nok, hurtigt på banen med idéer som ”mobiltelefoner på lydløs”, ”ingen afbrydelser” osv. Det fungerer nærmest som en skriftlig kontrakt, som deltagerne selv har givet input til.

Hos OrgaNicer har vi samlet nogle konkrete mødefifs i en infografik.  Du kan se den lige her.

 

De bedste hilsner

Mette Linjordet Thuesen,

 


Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

 

Det er ikke sådan, at vi har bestemt os for at holde ikke-bæredygtige møder – men det virker bare så uoverskueligt, det der med at planlægge et 100% bæredygtigt møde…ik?

Hvis man er interesseret i en bureaukratisk proces, så er der masser af muligheder (bare søg på google). Alt fra nøglehulsmærker, ISO-certificeringer og andre kanoner at skyde gråspurve med.

Men hvis det ikke liiiige er sagen, så har jeg her udvalgt en række forslag til, hvordan du helt lavpraktisk kan arbejde med at gøre jeres møder, måske ikke decideret bæredygtige, men i hvert fald mindre belastende for klimaet og det omgivende samfund.

God fornøjelse:)

 

. Gør praktiske sko til en fast del af jeres møder. Hvis I har flere venues til jeres event, så vælg nogle der ligger i gåafstand fra hinanden. Det er kun dejligt at få sig rørt mellem møder. Og ja, nogle gange regner det, men paraplyer og praktisk tøj kan redde meget.

 

Stil krav til dine leverandører. Vælg venues som er certificerede fx med svanemærket, Green Key eller som minimum har en officiel miljøpolitik. Efterhånden har mange busselskaber, cateringvirksomheder osv. officielle CSR- og miljøpolitikker. Vidste du fx at busser kan få svanemærkede dæk, som reducerer både støj og brændstofforbrug?
Du behøver ikke nødvendigvis udskifte dine faste leverandører, men blot begynde at stille krav.

 

Arranger samkørsel. Der er ingen grund til, at vi alle kører i hver vores bil til fx et internatmøde. Samkørsel er hyggeligt og en god måde at starte et møde – så bliver stemningen sædvanligvis lidt bedre, lidt hurtigere. Du kan tilbyde deltagerne at arrangere samkørslen eller lade dem selv stå for det i eksempelvis en Facebook-gruppe.

 

En del af stedet. Bæredygtighed handler ikke kun om miljø – det handler også om kultur og social ansvarlighed. Inkorporér lidt af byen i mødet. Som eksempel har vi engang arrangeret frokost for 100 deltagere på 4 forskellige restauranter i midtbyen. Så fik deltagerne mulighed for at kigge en lille smule på det sted, de var til konference. Du kan også vælge aftenunderholdning som er karakteristisk eller særlig for det sted I er.

 

Gør en forskel for andre. Hvis I mangler noget at være fælles om, fx når I holder årsmøde, kan I donere en gave til Verdensnaturfonden eller en anden organisation, som giver mening lige netop for jer. Det er et hyggeligt samlingspunkt at støtte en god sag og der er masser af muligheder for at give en hånd. Bagerier som donerer til velgørenhed for hver solgt kage, indsamling af tøj og legetøj til krisecentre eller hvad med at invitere pensionerede kolleger fra virksomheden til socialt samvær osv. Det er bare med at tænke kreativt.

 

De bedste hilsner,

Stine Nybo

Projektchef i OrgaNicer

 


 

Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

Hænder i luften

Kontakten til medierne er tit omgærdet af en vis portion ærefrygt. Som om journalister var mytiske væsner, der kræver særlige vilkår for at være venligsindede. Sådan er det ikke.

Journalister er almindelige mennesker, og det er et lille fåtal, som går på arbejde for at hænge andre ud. Langt de fleste er journalister, fordi de har lyst til at fortælle historier og kommunikere. Men journalister bliver også mødt med rigtige mange interessenter og kilder, som gerne vil have placeret deres historie i medierne.

Derfor kan du med fordel tænke dig om, inden du tager kontakt til en journalist.

Her er tre grundlæggende overvejelser, som du kan gøre dig.

Hvad er historien?

Ja, salgscheferne fra norden er samlet for at blive introduceret til en ny generation af vandpumper. Det ér vitterligt vildt interessant, men måske ikke for så mange andre end virksomheden?

Hvis du vil have en journalist til at bide på, så skal du kigge efter en historie – og den skal være konkret.

Måske kan den ene af vandpumperne nedsætte forbruget med 70% eller rense vandet på en ny måde, så flere kan få rent vand.

Historien er virkelig sjældent begivenheden – men næsten altid noget konkret.

Hvad gør du, hvis de ringer?

Lad os nu sige, at det faktisk lykkes at få en journalist til at bide på…

De ringer altid i sidste øjeblik (sådan er mediernes natur) og vil gerne have alt til rådighed. I mit liv som journalist har jeg lagt talrige historier til side, fordi kilderne alligevel ikke var klar.

Så hvis du går efter, at pressen skal dække dit møde, så skal du også være indstillet på, at give dem kilder, information og plads til at gøre deres arbejde.

Og du kan med fordel have overvejet hvordan du gør på forhånd.

Hvem skal have historien?

Man kan købe sig fattig i tjenester, som tilbyder at sende pressemeddelelser til hele verden. Men inden du trykker på den knap, så overvej engang hvem historien er interessant for.

Er det i virkeligheden mest et fagblad der kunne stå på historien?

Eller den lokale avis?

Tit og ofte vil du have en indgang til en journalist. Enten gennem en du kender, ungernes skole, eller fordi chefen blev interviewet da han fyldte 50.

Du må altid gerne ringe til journalister og tippe dem om en god historie. Hvis du gør det direkte i stedet for gennem en pressemeddelelse er chancen for omtale mangedoblet…

De bedste hilsner,

Søren Juul Baunsgaard

CEO i OrgaNicer

 


Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig