Author Archive

shutterstock_162664115.jpg

 

Blinkesmiley´en…

 

Personligt har jeg altid brugt den, som et udtryk for fis og ballade, ”det er for sjov” eller til at understrege en ironisk eller kæk bemærkning.

Mens andre, har jeg fundet ud af, bruger den som udtryk for noget lidt halvlummert og flirtende.

 

Og hvis du nu, lettere panisk, overvejer at tjekke dine gamle beskeder til perifere bekendtskaber for egen brug af blinkesmileys. Ja, så gør du præcis det samme, som jeg gjorde.

 

Generelt bruger vi smileys meget. Det samme med emojis. Og til uformelle formål i den private sfære, kan vi gøre hvad vi vil. Bruge dem. Ikke bruge dem. Elske dem. Hade dem. Eller være ligeglade.

 

Til spørgsmålet om vi skal bruge smileys i professionel kommunikation, så er der (som så ofte) ikke et ja/nej svar. Det tætteste jeg kommer er: Brug dem, hvis det passer til dig og til den virksomhed, du repræsenterer. Og ikke mindst til den modtager, som du sender smileyen afsted efter.

 

Hmm. Men hvad betyder det i praksis?

Sådan, som lidt grelt eksempel, så skal du ikke bruge smileys, hvis du arbejder i en bedemandsbiks. Hvis du derimod arbejder i Bonbon-land. Ja, så vil jeg mene, at det er i orden.

 

Mange større virksomheder har politikker for medarbejdernes kommunikation i sociale medier. Og på samme måde har de politikker og anbefalinger, når det kommer til brugen af smileys i arbejdsmails. Politikkernes “strikshed” varierer. Men de er alle udtryk for en bevidsthed om den måde vi kommunikerer med hinanden på. Husk derfor på din hensigt og dit motiv, når du bruger en smiley. Kan modtageren forstå den? Eller kan den skabe forvirring?

Efter min nylige opdagelse af andre menneskers forståelser af blinkesmileys, så bruger jeg dem ikke så ofte længere. Og slet ikke i professionelle sammenhænge

Hvis du er i tvivl, er en god tommelfingerregel at lade være med at bruge smileys, før den du kommunikerer med, har brugt dem. Så er du sikker på, at din modtager synes, at det et acceptabelt supplement til jeres kommunikation.

 

God fornøjelse😊.

De bedste hilsner

Mette Linjordet Thuesen

 

 


Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

 

 

 

Alle taler om det…

Alle tror de andre gør det…

Alle vil gerne gøre det…

Ingen ved helt hvordan man gør…

 

Her får du tre bud på hvad big data er. Og et par bud på hvorfor vi skal holde øje med det.

 

1. Big data er store mængder af struktureret eller ustruktureret data. Dataene kan omsættes til forståelig information om tendenser og mønstre for folks adfærd. Uden omsætning til information har dataene, som sådan, ingen værdi.

2. Big data er spor. I dag efterlader vi spor ved næsten alle vores digitale og fysiske handlinger. Fx når vi bruger vores GPS, når vi handler ind med kreditkort, kommunikerer på sociale medier, søger på nettet osv. Oveni det kommer en stor mængde maskingenereret data, som fremkommer når vores devices og andre digitale enheder kommunikerer med hinanden. Big data er indsamlingen af disse spor.

3. Big data er fortolkning. Det har længe været muligt at indsamle dataene. Noget data er meget struktureret og lettilgængeligt. Andet vælter ind uorganiseret fra forskellige kilder. Med de teknologiske landvindinger, kan man nu opbevare og hurtigere få noget brugbart ud af dataene.

Flere forskellige virksomheder tilbyder i dag en række værktøjer, som kan bruges til at analysere og beregne på dataene. Men husk – en brugbar analyse kræver klare mål og formål. Ellers kan vi næppe bruge informationen, der kommer ud af dataene, til en dyt.


Hvad kan vi bruge Big Data til?

Som sagt, kan data omsættes til information, som igen kan omsættes til viden. Med viden kan vi lave gode strategier og nye planer, så vi bliver en hak bedre end konkurrenterne. Men hvordan?

Ved at finde mønstre og tendenser, kan vi lære vores kunder meget bedre at kende (uden alle de der spørgeskemaer). Kundeforståelse, og måske endda muligheden for at forudse et behov, er værdifuldt for alle virksomheder. Med denne viden, er der større chance for at tilbyde lige det rigtige, på det rigtige tidspunkt, til de rigtige mennesker. Og du kan måske skræddersy rammerne omkring et møde, så det passer helt perfekt til mødets type af deltagere. Eller endnu bedre, tilbyde dine mødedeltagere lige præcis det kursus eller netværksmøde, som de gik og manglede. Og endda på den tid af året, hvor de har god tid til den slags.

Sådan i det lidt større perspektiv, kan big data medvirke til at forbedre, forebygge og forudsige. Alt fra tidlig varsling af naturkatastrofer til diagnosticering af sjældne sygdomme. Men det er en anden snak.

Så nej, big data er ikke varm luft… At arbejde med omsætning af big data til ny viden og nye handlinger er, for de fleste, nemmere sagt end gjort.  Jeg håber, at den lille artikel har gjort dig lidt klogere på hvad big data er, og hvorfor det er interessant.

De bedste hilsner,

Stine Nybo

Projektchef i OrgaNicer

 


 

Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

 

Japanese-business-710x235.jpg

Hvis du har det sådan – så er det (nok) din egen skyld. Når du arrangerer møder, som involverer mennesker fra mange forskellige lande, så er det en rigtig god idé at have styr på kulturelle forskelligheder. Det kan du læse meget mere om i dette blogindlæg. Og mind you. Nedenstående er baseret på egne erfaringer, så der er måske en generalisering eller to.

 

Lav en flydende start. I Skandinavien møder man som udgangspunkt til den inviterede tid, måske endda lidt før. Andet opfattes ubehøvlet. Mens tid i lande – fx i det sydlige Europa og Amerika – er en mere fluffy størrelse. Det kan du heldigvis planlægge dig ud af. Fx ved at have lidt fyldstof i mødets begyndelse, så alle mødedeltagere er tilstede til den rigtige start.

Vælg venue med omtanke. Hvis der kommer udenlandske gæster, som flyver ind, er det ofte smartere at afholde arrangementet tæt på en storby eller lufthavn end i et sommerhus i Nordthy.
Det samme gælder for programmet. Start ikke alt for tidligt, hvis der er gæster, som ankommer enten sent dagen før, eller tidligt samme dag. Og på samme måde, når de skal retur.

Vær ude i god tid. Især, hvis du ønsker at have gæster med fra lande, hvor der skal ansøges om visum. I nogle lande er visumprocessen meget langsommelig. Husk også, at ved visumansøgning kræver det ofte en officiel invitation til arrangementet – samt evt. hotelbekræftelse m.m.

Fordeling af hotel.  Hvis du står for hotelfordelingen, er det godt at tage hensyn til særlige præferencer og ønsker fra de udenlandske mødedeltagere. Fx vil asiater især nyde at have badekar på værelset – og amerikanere vil gerne have store senge.

Find vej. Det kan være svært at finde rundt, når man er i en ny by. Har de udenlandske mødedeltagere brug for hjælp til at booke flybilletter, lejebil, indkvartering o.l.? Skal de informeres om hvilken lufthavn de kommer til? Og hvad de derefter skal gøre for at finde frem? Hvad med seværdigheder og attraktioner uden for mødet?

Tal sproget.  Overvej om der er brug for tolke under arrangementet. Sørg for at al kommunikation findes på engelsk – både på hjemmeside, i tryksager, event-apps osv.

Lav mad til alle. Sørg for at mødedeltagerne har mulighed for at indgive kostønsker. Både i forhold til allergier, men også i forhold til religion.

Tag passende tøj på. Udenlandske mødedeltagere er ofte klædt pænt på, mens danskere er mere casual klædt. Husk desuden at informere dine udenlandske gæster om, at det kan være koldt i Danmark. Jeg har før oplevet messedeltagere (mest fra Mellemøsten og Afrika), som kom til Danmark i november måned iklædt tynde vindjakker… :-/

Giv hånd eller kindkys? Mennesker fra især asiatiske lande, er noget mere formelle i deres kommunikationsform end vi danskere er vant til – og titulerer ofte hinanden som Mr/Mrs og Sir/Madam. På samme måde, giver langt fra alle kulturer hånd som hilsen. Asiater starter med at bukke og udveksler herefter visitkort.

 

Sidst men ikke mindst. Man skal ikke være “bange” for at invitere internationale gæster fordi det kan give lidt ekstra arbejde. Danmark hitter i udlandet. Hygge er in og derfor vil mange udenlandske gæster gerne opleve de danske “traditioner”.

Vil du vide mere eller har du brug for hjælp? Så tjek vores praktik og logistik ud lige her.

De bedste hilsner,

Tina Biel

Projektleder i OrgaNicer

 


Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

 

Kender du det. Det ene supereffektive møde afløser det andet. Alle deltagere kommer til tiden, topforberedte med papir og pen og slukkede mobiltelefoner. Det hele kører på skinner, en opdateret handlingsplan er hurtigt på plads. Og mødet slutter ti minutter før planlagt.

 

Nå, ikke.

 

Hvad så med. En række af endeløse og ineffektive møder. Masser af afstikkere undervejs. Small-talk om YouTube-klip, kageopskrifter eller koordinering af helt andre opgaver, som gør det umuligt at skrive referat og holde tidsplanen.

 

Få en god mødekultur

Nogle gange kan det være nødvendigt at tage en afstikker.

Men møder kan også blive for tidslugende. Med sideløbende telefontjek, manglende dagsorden, side-track-samtaler og jeg skal komme efter dig.

Godt som næste flok skal overtage mødelokalet, har man – langt om længe –  snakket sig frem til essensen af mødet.

SÅ.

Hvordan kan du hjælpe til at konstruere møder, som forløber så effektivt som overhovedet muligt? Og som bidrager til en god mødekultur.

 

Mødeindkaldelsen

Hvis du er ansvarlig for at indkalde til mødet, så kan du starte her. Simpelthen ved at skrive en klasse mødeindkaldelse. Og sørge for at sende den ud i god tid

 

Formål. Start med at motivere deltagerne. Hvorfor skal mødet afholdes? Hvilke punkter skal drøftes? Hvad skal der tages beslutning om? Og hvad skal deltagerne selv gøre inden og under mødet?

 

Punkter. List mødets emner et efter et – og start altid med det vigtige først. Formulér en dækkende overskrift for hvert dagsordenpunkt. Sæt gerne varighed på, så tiden ikke skrider. Og udnævn en ansvarlig for hvert emne.

 

Forventning. Sæt tid af til at gennemgå dagsordenen. Så er der mulighed for at forventningsafstemme inden mødet starter for alvor.

 

Deltagere. Sørg for at invitere de rigtige mennesker, så du ikke spilder nogens tid.

 

Referat. Få referentrollen på plads allerede inden mødet – så går der nemlig ikke tid med det.

 

Praktik. Inkluder – selvfølgelig – dato, tid, sted og andre praktiske oplysninger.

Når jeg afholder workshops eller møder, så starter jeg ofte mødet med at foreslå, at vi laver et par spilleregler. Så melder folk sig, sjovt nok, hurtigt på banen med idéer som ”mobiltelefoner på lydløs”, ”ingen afbrydelser” osv. Det fungerer nærmest som en skriftlig kontrakt, som deltagerne selv har givet input til.

Hos OrgaNicer har vi samlet nogle konkrete mødefifs i en infografik.  Du kan se den lige her.

 

De bedste hilsner

Mette Linjordet Thuesen,

 


Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

 

Det er ikke sådan, at vi har bestemt os for at holde ikke-bæredygtige møder – men det virker bare så uoverskueligt, det der med at planlægge et 100% bæredygtigt møde…ik?

Hvis man er interesseret i en bureaukratisk proces, så er der masser af muligheder (bare søg på google). Alt fra nøglehulsmærker, ISO-certificeringer og andre kanoner at skyde gråspurve med.

Men hvis det ikke liiiige er sagen, så har jeg her udvalgt en række forslag til, hvordan du helt lavpraktisk kan arbejde med at gøre jeres møder, måske ikke decideret bæredygtige, men i hvert fald mindre belastende for klimaet og det omgivende samfund.

God fornøjelse:)

 

. Gør praktiske sko til en fast del af jeres møder. Hvis I har flere venues til jeres event, så vælg nogle der ligger i gåafstand fra hinanden. Det er kun dejligt at få sig rørt mellem møder. Og ja, nogle gange regner det, men paraplyer og praktisk tøj kan redde meget.

 

Stil krav til dine leverandører. Vælg venues som er certificerede fx med svanemærket, Green Key eller som minimum har en officiel miljøpolitik. Efterhånden har mange busselskaber, cateringvirksomheder osv. officielle CSR- og miljøpolitikker. Vidste du fx at busser kan få svanemærkede dæk, som reducerer både støj og brændstofforbrug?
Du behøver ikke nødvendigvis udskifte dine faste leverandører, men blot begynde at stille krav.

 

Arranger samkørsel. Der er ingen grund til, at vi alle kører i hver vores bil til fx et internatmøde. Samkørsel er hyggeligt og en god måde at starte et møde – så bliver stemningen sædvanligvis lidt bedre, lidt hurtigere. Du kan tilbyde deltagerne at arrangere samkørslen eller lade dem selv stå for det i eksempelvis en Facebook-gruppe.

 

En del af stedet. Bæredygtighed handler ikke kun om miljø – det handler også om kultur og social ansvarlighed. Inkorporér lidt af byen i mødet. Som eksempel har vi engang arrangeret frokost for 100 deltagere på 4 forskellige restauranter i midtbyen. Så fik deltagerne mulighed for at kigge en lille smule på det sted, de var til konference. Du kan også vælge aftenunderholdning som er karakteristisk eller særlig for det sted I er.

 

Gør en forskel for andre. Hvis I mangler noget at være fælles om, fx når I holder årsmøde, kan I donere en gave til Verdensnaturfonden eller en anden organisation, som giver mening lige netop for jer. Det er et hyggeligt samlingspunkt at støtte en god sag og der er masser af muligheder for at give en hånd. Bagerier som donerer til velgørenhed for hver solgt kage, indsamling af tøj og legetøj til krisecentre eller hvad med at invitere pensionerede kolleger fra virksomheden til socialt samvær osv. Det er bare med at tænke kreativt.

 

De bedste hilsner,

Stine Nybo

Projektchef i OrgaNicer

 


 

Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

Hænder i luften

Kontakten til medierne er tit omgærdet af en vis portion ærefrygt. Som om journalister var mytiske væsner, der kræver særlige vilkår for at være venligsindede. Sådan er det ikke.

Journalister er almindelige mennesker, og det er et lille fåtal, som går på arbejde for at hænge andre ud. Langt de fleste er journalister, fordi de har lyst til at fortælle historier og kommunikere. Men journalister bliver også mødt med rigtige mange interessenter og kilder, som gerne vil have placeret deres historie i medierne.

Derfor kan du med fordel tænke dig om, inden du tager kontakt til en journalist.

Her er tre grundlæggende overvejelser, som du kan gøre dig.

Hvad er historien?

Ja, salgscheferne fra norden er samlet for at blive introduceret til en ny generation af vandpumper. Det ér vitterligt vildt interessant, men måske ikke for så mange andre end virksomheden?

Hvis du vil have en journalist til at bide på, så skal du kigge efter en historie – og den skal være konkret.

Måske kan den ene af vandpumperne nedsætte forbruget med 70% eller rense vandet på en ny måde, så flere kan få rent vand.

Historien er virkelig sjældent begivenheden – men næsten altid noget konkret.

Hvad gør du, hvis de ringer?

Lad os nu sige, at det faktisk lykkes at få en journalist til at bide på…

De ringer altid i sidste øjeblik (sådan er mediernes natur) og vil gerne have alt til rådighed. I mit liv som journalist har jeg lagt talrige historier til side, fordi kilderne alligevel ikke var klar.

Så hvis du går efter, at pressen skal dække dit møde, så skal du også være indstillet på, at give dem kilder, information og plads til at gøre deres arbejde.

Og du kan med fordel have overvejet hvordan du gør på forhånd.

Hvem skal have historien?

Man kan købe sig fattig i tjenester, som tilbyder at sende pressemeddelelser til hele verden. Men inden du trykker på den knap, så overvej engang hvem historien er interessant for.

Er det i virkeligheden mest et fagblad der kunne stå på historien?

Eller den lokale avis?

Tit og ofte vil du have en indgang til en journalist. Enten gennem en du kender, ungernes skole, eller fordi chefen blev interviewet da han fyldte 50.

Du må altid gerne ringe til journalister og tippe dem om en god historie. Hvis du gør det direkte i stedet for gennem en pressemeddelelse er chancen for omtale mangedoblet…

De bedste hilsner OrgaNicer

 


Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

shutterstock_125683361.jpg

 

Det er fordi, du går underligt.

 

 

Sådan sagde en butiksindehaver til mig, da jeg kom for at klage over et par sko, jeg havde købt en uge tidligere og som nu så helt forfærdelige ud.

Jeg synes sådan set, at jeg går ret normalt, så jeg har ikke været i den butik siden…

 

Kunden har altid ret

Det er dæleme en gammel traver. Men det er ikke desto mindre den mest enkle og korrekte formulering.

Og nej.

Selvfølgelig betyder det ikke, at vi skal nedværdige os eller på anden måde finde os i at blive tilsvinet af sure kunder.

Men det betyder, at vi skal møde den sure kunde med respekt og en vilje til at løse deres problem. Det er langt hen ad vejen ikke væsentligt, om vi synes, der er et problem. Det er jo ikke os, der er kunden…

 

Hemmeligheden bag service (og bag salg) er at din mor tager fejl…
Du skal ikke behandle andre, som du selv vil behandles. Du skal behandle andre, som netop de vil behandles.

 

Du er ikke kunden…

Kunden er kunden og kun kunden ved, hvad kunden vil ha.

Derfor skal vi åbne øjne, ører og hjerte og blive klogere på, hvordan vi kan hjælpe det menneske, der står overfor os. Service handler nemlig om helt basal omsorg for vores medmennesker. Det lyder måske sådan lidt flippet, men det bliver det ikke mindre rigtigt af ;).

Så kram de kunder! Og løb en mil – hvis det er det, der gør dem glade.

De bedste hilsner

Stine Nybo

Projektchef i OrgaNicer

 


Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

 

 

God matchmaking kan være alfa-omega i dine deltageres oplevelse af at mødedeltagelsen er en værdifuld investering. Med god matchmaking, hjælper du dine deltagerne til at udvide netværket, og finde præcis de kunder, leverandører, samarbejdspartnere osv. som i sidste ende gør at tiden og pengene brugt på eventen var det hele værd.

Og faktisk behøver det ikke være vildt tidskrævende for dig som mødeplanlægger. Hvis bare du gør dit forarbejde godt.

Udover at bruge et registreringsskema til, ja, registrering af dine deltagere, kan du bruge registreringsskemaet som et effektivt første step i matchmakingen af kunder, udstillere, leverandører, sponsorer osv.

 

Få informationEN

Når du designer dit registreringsskema, skal du allerførst sikre dig, at du får præcis den information fra dine deltagere, som du skal bruge.

Start med at se på dine deltageres behov.
Stil dem så forskellige spørgsmål om interesseområder, produktudvalg, demografi, geografi osv.

Er dine deltagere på udkig efter helt specifikke services eller produkter?
Og hvordan ser den ideelle kunde ud i dine udstillerne og sponsorers øjne?

Jo bedre du kan få dine deltagere til at udpensle deres interessekriterier, jo bedre kan du, bagefter, matche dem.

Brug informationen

Svarene fra registreringsskemaet bruger du, i bedste Kirsten Giftekniv stil, til at matche dine forskellige deltagere, når du laver seating plan, tildeler hotel, inddeler workshopgrupper osv. osv.

God matchmaking handler ikke kun om at parre mulige forretnings- og samarbejdsforbindelser, men hjælper også til at snakken (og evt. sparringen) glider bedre og at deltagerne hygger sig undervejs. Når man har noget tilfælles, falder man som regel hurtigere i snak.

 

A match made in heaven

Når dine matchmaking efforts i registreringsdelen er klaret, kan du bagefter hjælpe deltagerene med deres forarbejde til ”a match made in heaven”.

Giv dem mulighed for at researche lidt på de andre deltagere – både før, under, og efter eventen via en tilgængelig og fyldestgørende deltagerliste (husk lige at spørge om lov først). Ofte har deltagerne meget bedre tid inden arrangementet – og er også tit nysgerrige for at finde ud af hvem de kan møde.

På samme måde kan en mulighed for messaging mellem dine deltagere, fx gennem en event app, bruges som et værktøj til at lette dine deltageres mulighed for at kontakte hinanden på en meget mindre tidskrævende måde end at finde hoved og hale i stakken af visitkort.

Husk endelig at lade beskederne i fx en event app være tilgængelige længe efter eventen.

Såeh. Når du har styr på dit benarbejde omkring matchmaking, så er der meget større sandsynlighed for, at det krudt du lægger i at planlægge de gode rammer for selve eventen, bærer frugt.

En vellykket møde, som giver dine deltagere værdi – sådan rent ROI wise – giver lyst til at deltage en anden gang – og fortælle om oplevelsen til andre. Det er ren win win.

 

De bedste hilsner,

Tina Biel

Projektleder i OrgaNicer

 


Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

 

begejstr-kunderne.jpg

Før sommerferien deltog jeg i Planner Days, et møde hvor de sejeste mødeplanlæggere og de sejeste venues samles under samme tag, i to dage – og hvor programmet er proppet med faglige oplæg og sjove oplevelser.

Under et oplæg leverede fremtidsforsker Stefan Hyttfors en pointe, som jeg har grublet lidt mere over i løbet af sommerferien. I sin afsluttende key note kastede han blikket på møder – og hvordan de opleves.

Vi vokser op med møder. Helt fra barnsben.

At blive født er dybest set et møde.

Skolen er et møde (som så varer i ret lang tid…).

Jobsamtalen.

Stævnemødet.

De biologiske årsager til, at børn bliver til, er dybest set et møde…

Så vi kender godt møder. Vi er en del af møder og mødet med andre en ret stor del af vores liv.
Og derfor er vi vildt kræsne forbrugere, når det kommer til møder.

 

Hyttfors stillede et centralt spørgsmål i sit indlæg: Hvad ville dine børn sige, hvis de var med til ét af dine møder?

 

Og selv om spørgsmålet er polemisk, så er det også meget sjovt at tænke tanken færdig.

 

Mine unger ville flå gardinerne ned fra vinduerne og kræve iPad efter ret kort tid…

 

Vi skal nok ikke kaste tablets og legoklodser ind over alle vores møder. Men den grundlæggende tese om, at et møde skal være sjovt at gå til, synes jeg er værd at dyrke.

Så hvad ville der ske, hvis vi lavede møder, som vores børn kunne holde ud at være med til?
Eller bare møder, som vi rent faktisk selv ville glæde os til?

 

De bedste hilsner OrgaNicer

 


Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

 

evaluer-1024x576_20160222-082807_1.jpg

Nogensinde siddet der på stolen og klikket lidt med kuglepennen, mens du overvejede, hvad det egentlig er du evaluerer på i alle de skemaer, du sender ud til deltagerne?

Jeg tror, der er mange der sidder der ligesom dig. For vi laver mange skuffe-evalueringer i det her land. Og hvis der ikke fra din eller ledelsens side er et ønske om at følge op og forbedre jeres møder, så bare stop med at lave dem. Så er det ligegyldigt hvad deltagerne synes.

Men hvis I gerne vil blive bedre, så er der en masse du bør overveje.

Simpel evaluering

Ved simpel evaluering spørger du ind til deltagernes tilfredshed med undervisningen, forplejningen osv.

Forskningen viser, at tilfredse deltagere lærer mere og læring er første skridt i retning af at få deltagerne til at gøre noget andet end de gjorde før. Og det er sædvanligvis formålet med alle møder. At informere andre, så de kan gøre noget andet i morgen end de gjorde i går.

Udvidet evaluering

Har du brug for at blive klogere på om I afholder og organiserer møder på den mest hensigtsmæssige måde, så er det den udvidede version der skal til.

Inddel mødet i mindre dele. Fx mødekoncept, deltagerrelationer, mødets interessenter og mødets praktik og finasiering. Formuler så spørgsmål til udvalgte eller alle dele.

Mødekoncept

  • Formål – Hvordan oplevede deltagerne formålet med mødet og synes de at mødet leverede ift. formålet
  • Udbytte – Fik vi produceret det vi skulle under mødet fx en ny strategi.
  • Fysiske rammer og set-up – Hvordan vurderer deltagerne kvaliteten og relevansen af sted og rammer og blev stedet en aktiv del af mødet?
  • ROI –  Vurderer deltagerne at deres investerede tid matcher med mødets kvalitet og output.

Og videre derudaf… (husk desuden at supplere deltagernes vurderinger med underviserens/oplægsholderens og dine og chefernes).

Deltagerrelationer

  • Netværk – Vurderer deltagerne at de havde mulighed for at udvide og pleje deres netværk ifm. mødet.
  • Kommunikation – Oplevede deltagerne den forudgående kommunikation inden mødet som hensigtsmæssig og fyldestgørende.
  • Sociale aktiviteter – Hvordan oplevede deltagerne muligheden for at pleje social omgang med de andre deltagere.

Mødets interessenter

  • Ejere/bestyrelse – Vurderer ledelsen at de var tilstrækkeligt informerede under forløbet (på langt sigt: hvordan oplever de at investeringen modsvarer resultaterne)
  • Samarbejdspartnere – Hvordan vurderer dine samarbejdspartnere kvaliteten af deres eksponering.
  • Undervisere/oplægsholdere – Hvordan oplevede de forløbet.

Mødets praktik og finansiering

Her kan du spørge ind til emner som IT-systemer, faciliteter, registrering og eventuel pris.

Og så skal du huske selv at holde det op mod det praktiske i hele projektledelsen af mødet. Fx når budgettet lægges, og der skal laves finansiering og fundraising.

Som supplement kan du, efter endt arrangement, indkalde nogle af deltagerne til en workshop. Her kan du fremlægge resultaterne fra de online evalueringer, så I kan drøfte svarene og hvad der kan forbedres til næste gang.

Uanset hvad du gerne vil have dine deltagere til at evaluere på, så er det vigtigste, når du skal designe din evalueringsproces, at du holder dig for øje hvad du præcist ønsker at få svar på. Evalueringer skal have mål og mening.

Så – før du starter din evaluering, så skriv det eller de mål op du har med evalueringen. Og når du så har lavet skemaet, planlagt workshoppen osv. så sammenlign igen  – passer de sammen? Får du svar på det, du ønsker? Ellers er det tilbage til tegnebrættet.


Giv input til et smart system

Her i OrgaNicer glæder vi os over, at vi har en del gode venner. En af dem er Stefan. Stefan har lavet et smart system til evaluering. Lige nu er det mest målrettet efterskoler. Det vil han gerne lave om, fordi han tror, at mange andre kunne have glæde af et enkelt system, som besvarer komplekse spørgsmål.

Vi håber, at du har lyst til at hjælpe Stefan. Han er ved at udvikle platformen, så hvis dit nuværende evalueringssystem mangler en bestemt funktion, så skriv til Stefan og giv dit input (stefan@smartevaluering.dk). Forhåbentligt får du så mulighed for at bruge systemet i jeres evalueringsarbejde!

På forhånd tak for hjælpen:)

 

De bedste hilsner,

Stine Nybo

Projektchef i OrgaNicer

 


Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig