Er du den eneste af din slags på kontoret?

Gode kollegaer er guld værd.

Både når det kommer til det sociale på kontoret, men også når det kommer til det faglige. Og uanset om du arbejder som mødeplanlægger, kommunikationsmedarbejder eller noget helt tredje, så kan du måske nikke genkendende til det med at være alene med din faglighed og dine arbejdsopgaver.

Og hvis du nu føler dig endnu mere alene  – så ro på. Der er heldigvis masser du kan gøre for at få faglige sparringspartnere. Du skal bare kigge uden for din fysiske arbejdsplads.

Find faglige netværk online

Både Facebook og LinkedIn er platforme, som du kan bruge til faglig sparring. Facebook er god, hvis du gerne vil finde faggrupper og herigennem kunne stille spørgsmål og vidensdele omkring helt konkrete emner eller udfordringer. Start med at søge på fx din titel eller dit fagområde. LinkedIn er særlig god, hvis du udover at være med i et fagligt netværk, gerne vil lave mere dybdegående research. Sørg for at din profil er opdateret med dit CV og et billede. Og vær ikke være bange for at bruge LinkedIn, selvom du ikke har lagt oceaner af tid der tidligere. Bare hop ud i det. Hvis du foretrækker at bruge Facebook privat, så er LinkedIn et ret godt sted at starte.

Deltag i alle de netværksarrangementer, du kan komme afsted med

Når det er svært at finde tiden – eller komme afsted alene – så husk på at netværksarrangementer ikke kun giver ny energi og god sparring, men også nye faglige bekendtskaber. Hvis kurser og videreuddannelse ikke er én mulighed nu og her, så tjek om fx din fagforening eller dit tidligere uddannelsessted tilbyder fyraftensmøder, erfa-grupper eller alumnenetværk, som du kan deltage i. Og husk så at gøre en indsats for at pleje dine nye (eller gamle) netværkskollegaer udfra give-and-get tanken (som vi tidligere har skrevet om her) – så er dit netværk stensikkert klar med faglig sparring, lige når du har brug for det.

 

De bedste hilsner

Mette Linjordet Thuesen

 


Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig