Kunsten at gøre sig umage

Der er mange ting, jeg er vild med. Jeg elsker god mad og rødvin. Jeg er pjattet med musik og godt humør. Og så elsker jeg – som i elsker – når man kan mærke, at folk gør sig umage.

Lige nu sidder de fantastiske mødeplanlæggere på kontoret, og laver bordplan til et stort arrangement, vi skal håndtere senere på måneden. Som i meget stort – og som med mange mennesker. Bordplanen er, som de fleste ved, en disciplin for sig selv. Det bliver ikke mindre, når man skal håndtere nationaliteter, brancher og kulturer mellem mennesker, som ikke kender hinanden. Det er en historie helt for sig selv – den tager vi en anden gang.

Pointen er, at man nemt kunne forfalde til at lave en bordplan, som går op og passer på antal og praktik. Men man kan også gøre, som vi gør. Gøre sig umage. Så lige nu lytter jeg til en diskussion om, hvor man bedst placerer den japaner, der kommer alene. Og svaret er ikke ”det bord, hvor der er en ledig stol”. Det kræver grundige overvejelser – og spørgsmålene er, hvor han får det bedst – og hvilket selskab, han vil passe bedst ind i.

Mødet mellem mennesker kan alt. Det er ikke virksomheder, der handler sammen – det er mennesker. Derfor kan det arbejde vi gør, når vi gør os umage, betyde forskellen for, om ham japaneren synes turen på 7218 kilometer mellem Tokyo og Herning var det hele værd…

Det skal vi tage alvorligt – og derfor skal vi gøre os umage.