Skip to main content

Hemmeligheden bag succesfuld messedeltagelse

Skal din virksomhed på messe? Så er her lidt gode råd og tips til, hvordan I får mest muligt ud af jeres investering.

Kodeordet er planlægning.

 

  1. Hvorfor deltager I på messen?

Opstil en række mål på kort og lidt længere sigt.

På kort sigt: Skal I komme hjem med visitkort, leads, ny viden, en god snak med gamle kunder eller?

På længere sigt: Har I en forventning om salg, ønsker I at rekruttere nye medarbejdere via profilering på messen eller at øge kendskabet til virksomheden generelt?

Hvis ikke vi har mål, så ved vi jo heller ikke, om det var en succes eller en fiasko, når vi kigger tilbage på messen umiddelbart efter – eller efter fx et år. Husk – det er vigtigt at gøre sit forarbejde.

  1. Hvordan indretter I standen?

Dine mål skal hænge sammen med din stands opbygning og størrelse. Hvis I har store ambitioner og forventninger til leadgenerering og salg, så skal der sandsynligvis en del medarbejdere med. Det kræver en stor stand og det kræver måske, at der er plads til, at man kan sidde og snakke uformelt med (potentielle) kunder.

Det er vigtigt, at standen reflekterer jeres brand. Så hvis eksempelvis bæredygtighed er en værdi for jer – så opbyg en stand, som udlever denne værdi – og lad være med at uddele en masse plastik(ragelse). (Brug hellere pengene og energien på bedre forberedelse og opfølgning, flere medarbejdere på standen osv.),Eller sponsorér en speaker eller en workshop om bæredygtighed under messen.

  1. Hvad skal I tale om?

Hvad vil du helst tale med messens gæster om?

Planlæg, hvordan du vil fange gæsterne opmærksomhed. Måske er det et nyt fedt produkt, som de for første gang kan se på jeres stand. Eller en virtuel reality-oplevelse, som giver dem særlig adgang til at opleve en ny service hos jer? Så på med tænkehatten og brug planlægningstiden til at lave en klar strategi for kontakt med gæsterne.

Et tip er også at lave en lille video om hvad man kan opleve på jeres stand og så dele den på sociale medier med relevante hasttags, og links til messen officielle profil.

  1. Hvordan lukker I salget – efter messen?

Hvis du har valgt den rigtige messe til dit produkt, så har du sikkert også fået en masse dejlige varme leads med hjem.

Hvordan skal processen være fra leads til lukket salg?

Tænk over hvordan I vil opbygge nye relationer og tage kontakt til de mennesker, som I talte med under messen. Skal de have en personlig e-mail, kampagnemateriale eller et telefonopkald? Hvis du fx vil ringe dem alle op efterfølgende, så lav en strategi inden messen for, hvordan I vil indsamle telefonnumre på de personer, I taler med og hvordan I kvalificerer/prioriterer dem under og efter messen. Hvis du har indsamlet dem ifm. en konkurrence, er det jo ikke sikkert, de alle er lige væsentlige.

 

Succesfuld messedeltagelse kræver forberedelse. Du kan selvfølgelig også tage chancen og håbe på at de rigtige mennesker kommer forbi, sådan helt af sig selv. Men det er nu noget mere sikkert at gøre et godt forarbejde, hvis du vil have fuld valuta for pengene. Og husk – på lange messedag, kan det være fint med et lille break, så hvorfor ikke bruge det på at besøge et par interessante stande eller høre et foredrag, når man alligevel er der.

 

De bedste hilsner,

Stine Nybo

Projektchef i OrgaNicer

 

 

Kommentarer (1)

Der er lukket for kommentarer.

© 2022 OrgaNicer, All Rights Reserved