Join them!

Alliances and partnerships produce stability when they reflect realities and interests
― Stephen Kinzer

Vi kan ikke gøre det hele selv, når vi skal arrangere møder og events, der for alvor gør indtryk på deltagerne. Vi prøver ofte, men når det virkelig gælder, så ved vi godt, at de rigtige partnere og det rigtige netværk er det, der gør forskellen på succes og middelmådighed.

Mange af de store møder eller events, vi er involveret i, er bygget op omkring netværk og partnerskaber. Partnere, der enten har viden/erfaring, deltagere, kommunikationskanaler, penge, adgang til penge – nogen, der kan se sig selv være en del af det endelige produkt.

Der er dog altid nogle overvejelser, der skal gøres, før man indgår partnerskaber:

  • Vil vi det samme?
  • Stemmer vores partneres brand overens med det brand, vi ønsker for vores event?
  • Hvilken værdi kan vi skabe for partneren? (Kærligheds-penge er der stort set ingen af i markedet længere)
  • Hvilken værdi tilfører det eventen /mødet, at vi har dette partnerskab?
  • Kan vi reducere vores omkostninger ved at indgå dette partnerskab?
  • Udelukker dette partnerskab andre og bedre partnere?

Det at indgå i gode og effektive partnerskabsrelationer kræver en hel del af et projektteam. Det kræver solidt projektarbejde, effektiv og god kommunikation. Det kræver også en hel del salgsarbejde at indgå disse partnerskaber. Det ser vi på i de kommende uger.

Indtil vi ses igen: “Join them!”

© 2022 OrgaNicer, All Rights Reserved