• OrgaNicer
  • Meetovation som en genvej til bedre service

Meetovation som en genvej til bedre service

Lær at arbejde gæsteorienteret ved at bruge Meetovation-teknikkerne aktivt i dit servicetilbud.

Alle kunder har oplevelser.

Og al service skaber oplevelser.

Det er dit ansvar som servicevirksomhed, at dine gæster får en positiv, mindeværdig oplevelse.

Når det er sagt, er det er en grundlæggende udfordring for ledelsen i enhver servicevirksomhed, at sikre, at deres organisationen har evnen til systematisk at styre og dirigere oplevelser. Hvor meget af gæstens oplevelse er styret og hvor meget er overladt til tilfældighederne i din virksomhed?

Dét, at designe og dirigere gæsteoplevelsen effektivt, kræver en række elementer. Elementer som tilsammen opfylder (eller overgår) gæstens forventninger. Det er din opgave som vært, at sørge for, at hvert enkelt af disse elementer bidrager positivt til gæstens oplevelse. Og hvordan gør du det?

Oplevet værdi via Meetovation

At levere oplevet værdi gennem særlige og mindeværdige serviceoplevelser kræver et tværfagligt perspektiv. Det er ikke noget salgsafdelingen kan klare alene. Alle dele af organisationen skal være fokuserede på det fælles mål, som er at skabe en integreret, mindeværdig og favorabel gæsteoplevelse.

De virksomheder, der tilgår gæsteoplevelsesdesign med en klar ide, vision og proces har større sandsynlighed for at levere tilfredsstillende resultater for såvel gæster som organisation. En såkaldt Meetovation-tilgang til at designe gæsternes oplevelse.

Det er her OrgaNicer kommer ind i billedet. For vi hjælper dig og din virksomhed med at integrere Meetovation-tilgangen i jeres service og tilgang til kundernes behov. Vi laver et forløb, der passer til lige netop jeres virksomhed.

Er meetovation-tilgangen noget for mig?

Processen omkring serviceprofilering er for dem, der ønsker:

  • Bedre tværfagligt samarbejde
  • Bedre service
  • En skarpere virksomhedsprofil
  • Udvikling af en ny service
  • Dygtigere personale
  • Bedre samarbejdspartnere
  • Flere, gladere kunder

Hvad er meetovation?

Vi har gennem en årrække arbejdet med meetovation som en del af vores tilgang til kunder og deres møder – såvel som vores egne. Vi har ligeledes arbejdet sammen med en hel del venues og har oplevet, hvordan meetovation er blevet brugt og i visse tilfælde dårligt brugt. De bedste er blevet gode til at spørge ind, forstå kundens møder bedre og der er arbejdet meget med kreative tilgange til pauser og indhold på en del steder. Vi ser i Meetovation muligheden for en endnu dybere tilgang til forståelsen for kunden og en mulighed for at spille ind, der hvor venues er bedst.

Vi skal blande os indenom

Vi skal blande os indenom, der hvor det giver mening og kende vores begrænsninger i iveren for gerne at ville gøre noget anderledes. For hvis vi skal være det bedste sted at mødes, så skal vi udfordre, men vi skal også kunne levere. Det kommer til at kræve en stor forankring af meetovation-tankegangen både hos medarbejderne på venue og hos ledelsen i særdeleshed. Via et meetovationforløb sammen med OrgaNicer, skaber vi sammen en forståelse for de muligheder, meetovation kan give hos både møderådgiver, mødeplanlægger og mødeejer.

Møderådgivere har viden og fokus på meetovations fem elementer:

  • Aktiv involvering
  • 360° rådgivning
  • Ansvarlig tænkning
  • Return on investment
  • Kreativt setup

Processen

Sammen tager vi udgangspunkt i kundens oplevelse og arbejder derfra med hvordan I kan påvirke, justere og udvikle. En servicegennemgang giver alle faggrupper i virksomheden mulighed for at forstå og byde ind med muligheder for at forbedre gæstens oplevelse. Derigennem skaber vi en fælles platform, hvor vi får identificeret de kritiske punkter for kundekontakt, de fysiske elementer som fx mødelokaler og andre nøgle- samt følelsesmæssige elementer, som kan styres og dirigeres.

Hele den proces kan være uoverskuelig at tage hul på alene. OrgaNicer tilbyder derfor, at vi sammen gennemgår jeres konferenceoplevelse fra top til bund – fra øst til vest – og også omme på bagsiden. Det eneste, vi garanterer er, at det bliver hårdt til tider, men også sjovt. Det er nemlig lidt en ud af kroppen-oplevelse både at se med egne, chefens, medarbejderens, kokkens og gæstens øjne på én gang.

Men det betaler sig.

Både på bundlinjen, på sammenholdet og på samarbejdet i organisationen.

Vores tilgang til B2B-service fokuserer på at optimere tre områder af din forretning

  1. Udvikling af nye services
  2. Forbedring af eksisterende services
  3. Facilitering af tværfaglig kommunikation og samarbejde

Vores tilgang bygger på bl.a. Meetovation, Service blueprinting og sammenlagt 75 års erfaring fra hotel og konferencebranchen. Vi ved hvordan hoteller fungerer og vi har arrangeret og håndteret mange flere konferencer, events og messer end vi har lyst til at tælle. Vi håber, at bringe ny energi til dit hold og til jeres udviklingsarbejde, ligesom vi har gjort andre steder.

Skal vi hjælpe dig til dit næste arrangement?

JA TAK! – Kontakt mig

Skal vi kontakte dig?


Indtast dine oplysninger herunder – så kontakter vi dig hurtigst muligt!