Nej, det er ikke god involvering, at spørge, om der er spørgsmål fra salen

Right now, I’m not involved with anybody, but I hope by 75 I will be again.

-Stevie Nicks

Os, der arbejder med at arrangere små og store møder, drømmer alle om at deltagerne går inspirerede hjem og har lært noget, som de senere anvender i deres hverdag. At de bliver bedre sælgere, køber mere, arbejder i tråd med virksomhedens brand, at de gør noget andet, noget bedre, noget anderledes.

Involvering i oplevelsen er en forudsætning for læring. Og dermed også for at gøre noget andet i morgen, end jeg gjorde i dag. Er du ikke involveret, er du ikke gearet til at lære og tage imod.

Som arrangør skal du sørge for at flytte fokus fra scenen og ned i salen. Jeg siger ikke, at din speaker ikke er vigtig for oplevelsen. Men uanset type af arrangement, sidder der en masse mennesker, dine deltagere, med mange års erfaring og viden. Det er den, du skal have aktiveret! Du skal bruge din viden om deltagerne til at vælge de rigtige speakers og de rigtige metoder for involvering og aktivering af netop dine deltagere.

Optimal deltagerinvolvering

Stil dig selv spørgsmål, når du skal arbejde med at sikre optimale rammer for deltagerinvolvering. Fx:

  • Skal du bruge en fornuftsbaseret og metodisk speaker, der gennemgår alt om emnet fra A til Z?
  • Eller skal du have en inspirerende taler, der måske ikke ved alt, men som kan stille de rigtige spørgsmål?
  • Skal der være mulighed for at stille spørgsmål til speakers på forhånd?
  • Skal der være mulighed for at diskutere emner under konferencen på de sociale medier?
  • Skal deltagerne sidde ved gruppeborde og have mulighed for at diskutere indlæggene med hinanden inden der stilles spørgsmål?
  • Skal deltagerne stilles opgaver i grupper som løses ifm. oplæg?
  • Skal du facilitere en netværkssession, hvor deltagerne kan diskutere relevante emner efter interesse?

Der er masser af muligheder og metoder. Læs evt. dette blogindlæg om hvordan du kan sammensætte det gode program eller prøv dig frem til dit næste arrangement.

Held og lykke – og husk – get involved!

 

De bedste hilsner,

Stine Nybo

Projektchef i OrgaNicer

 

Kunne du lide dette blogindlæg, kan du måske også lide disse:

Meetovation og mødedesign som genvej til bedre service

Jamen så lad da vær!

 

© 2022 OrgaNicer, All Rights Reserved