Skip to main content

Nybegynder i mødebranchen

Dig selv? Eller en du kender?

Det kan være temmelig overvældende at være ny i mødebranchen. Når man ikke tidligere har slået sine folder netop her, er det som om, at en helt ny faglig verden åbner sig. Som mødebranche-nouveau, så ved du nok præcis, hvad jeg mener.

Og hvis du nu har været i branchen siden ruder konge var knægt, men oplever, at dine nye kollegaer, kan se en anelse rundtossede ud, når du slynger termer som venue, abstract and papers og allotment afsted –  så læs med- og få et indblik i mødebranchen set fra en newcomers stol, og et par gode hjælpende oversigter, som du kan sende videre til dine nye kollegaer.

 

Nye termer

Det kan især være svært at få styr på alle detaljerne, når man knap er med på alle de nye fagtermer, der er i branchen. Med denne oversigt over, hvad der for dig (eller din nye kollega) er, nye forvirrende begreber, får du en simpel og overskuelig liste over de termer, som er fordelagtige at kende.

 

Konferencen fra A-C

For at undgå at dine nye mødeplanlæggerkollega kommer til at føle sig som en af de der deltagere i Den Store Bagedyst, som må præsentere en mesterbage-kage, hvor moussen ikke helt har sat sig efter, kan vores A-C konferenceguide helt sikkert hjælpe. Og så er din nye kollega godt på vej…

 

Planlægningsværktøjer

Hvor du eller dine nye kollegaer troede at planlægningsværktøjet Doodle fint kan fungere, som det perfekte registreringssystem til det næste kursus. Ja, så må I tro om igen. For selvom Doodle er et udmærket online-redskab, så har det utallige begrænsninger, når der pludselig er over 100 deltagere og alt hvad det fører med sig af betingelser, hensyn og detaljer. Doodles kalenderafstemningsværktøj kan muligvis stadig benyttes i opstartsfasen af planlægningen, når arrangementets dato skal fastlægges. F.eks. når man vil sikre, at de mest væsentlige personer, kan deltage. Men det er også det. Og når vi nu er ved datoer –  og du eller dine nye kollega oplever at det med datoudvælgelsen kan volde lidt udfordringer, så  har vi her gode råd til, hvordan du vælger den perfekte mødedato.

 

Jeg håber, at disse få redskaber kan hjælpe dig lidt lettere igennem din første tid i mødebranchen. Om ikke andet så husk al begyndelse er svær, men du skal nok få styr på det 😊
Og indtil da kan du altid finde hjælp, råd og vejledning hos os ved OrgaNicer.

 

De bedste hilsner,

Annette Bang Nielsen

Bookingchef i OrgaNicer

 

 


Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

 

© 2022 OrgaNicer, All Rights Reserved