Sådan tager du dine bæredygtige møder til next level

Måske er du godt i gang, og har allerede overbevist dine deltagere om at samkørsel og postevand faktisk er helt ok til en konference. Måske er du slet ikke startet på din bæredygtigheds-transformation.

Uanset, så har vi, når vi snakker bæredygtighed, en tendens til at tænke på grønne og miljøvenlige løsninger. Men bæredygtighed handler om mere end klima og CO2 aftryk.  Så overvej om du skal tage fat på de mere sociale og økonomiske aspekter af bæredygtighed, når du designer bæredygtige møder.

Du kan fx starte med at….

  • Gøre den by, som I besøger til en del af mødet. Lad deltagerne spise frokost på en lokal restaurant, arranger morgenløb i byen for deltagere der overnatter, server fyraftensøl på et af byens gamle værtshuse, lav socialt aftenarrangement på det lokale museum, lad en interessant lokal person byde velkommen til området osv.
  • Rose miljøvenlige mødesteder og fortæl dem at du sætter pris på deres indsats. Det ansporer dem til at arbejde endnu mere med de områder de har indflydelse på
  • Vælge mødesteder som har en politik for diversitet i ansættelse af personale, fx med ansættelse af fleksjobbere eller folk med handicap.
  • Invitere de mennesker for hvem mødet er meget relevant. Når vi mødes forbruger vi ressourcer uanset hvor godt vi planlægger. Derfor er det vigtigt allerede i planlægningsfasen at vi ikke inviterer andre end dem som har behov for og effekt af at deltage.
  • Lade være med at bruge folks tid på mødet på redegørelser og resuméer. Disse kan sagtens sendes ud på forhånd til orientering. Brug tiden sammen på at tale og diskutere med hinanden, udvikle og komme fremad.
  • Brug Skype eller andre digitale løsninger til at sætte internationale speakers på programmet. Du kan også bede dem indspille filme på forhånd og sende dele af filmen ud som markedsføring for arrangementet.

Og hvis du nu også gerne vil have fifs til de grønne løsninger, når det kommer til bæredygtige møder, så kan du læse om det i et tidligere blogindlæg lige her.

De bedste hilsner,

Stine Nybo

Projektchef i OrgaNicer

© 2022 OrgaNicer, All Rights Reserved