Skip to main content

Sæt de rigtige mål!

Arise! Awake! and stop not until the goal is reached
― Swami Vivekananda

Nåede du i mål med dit sidste arrangement?

Det er jo altid fristende at sige: Ja, selvfølgelig! Men det kræver jo to forudsætninger:

  • at du havde et mål for dit sidste arrangement
  • og at du nåede målet

Jeg oplever tit, at en af de væsentligste udfordringer ift. mødeplanlægning og planlægning af events er at få sat de rigtige mål. Alt for ofte hører jeg om mål, der handler om deltagertilfredshed, antal deltagere, budgetoverholdelse og cheftilfredshed. Men mål handler om så meget mere.

Hvad vil du med dit arrangement?

Vil du lancere et produkt, bør målet omhandle:

  1. synlighed af produktet
  2. vækst i salget i de efterfølgende uger
  3. synlighed i pressen

Vil du lave en videnstung konference, bør målene handle om:

  1. at de rigtige deltagere kommer i det ønskede antal
  2. at den rette viden bliver præsenteret og at deltagerne har forstået viden og kan anvende den
  3. synlighed i fagmedier/publikationer
  4. profilering af de rette videnspersoner

Vil du lave et kundearrangement, bør målene centrere om:

  1. de rigtige kunder og i det ønskede antal
  2. større kundeloyalitet
  3. kendskab til jeres virksomhed og jeres produkter/ydelser
  4. flere leads til jeres sælgere

Vil du arrangere en musikfestival kan målene være:

  1. at nå den rette målgruppe i den rette mængde
  2. at levere en musikoplevelse, som passer til publikum og den øvrige målsætning
  3. at profilere området/byen man er i med henblik på fx bosætning eller tiltrækning af erhvervsliv
  4. at tjene penge til lokale foreninger?

Vil du afholde et møde, kan målene handle om:

  1. at drøfte forskellige muligheder
  2. at træffe konkrete beslutninger
  3.  at evaluere på et forløb
  4.  at give eller modtage information om et emne

Der er ikke mange, der holder møder for sjov, men alt for ofte holder vi møder uden rigtige og effektive mål. Du vil blive forbavset over, hvor mere kvalificeret dialog og udvikling du kan lave, når du helt præcist ved, hvad de vigtigste mål med dit næste arrangement er. Og du vil være sikker på, om du er nået i mål bagefter.

Indtil vi ses igen: ”Sæt de rigtige mål!”

 

© 2022 OrgaNicer, All Rights Reserved