Teamwork makes the dream work!

Teamwork makes the dream work, but a vision becomes a nightmare when the leader has a big dream and a bad team.
― John C. Maxwell

Der er ikke noget bedre, at være på et godt hold. Et hold, der kan det, der skal til for at udleve de visioner, de har. Et hold, hvor rette mand (M/K) er på rette plads. Et hold, hvor fokus er på at spille hinanden gode og sikre, at ingen falder igennem.

En del møder og eventteams er præget af ildsjæle, der virkelig gerne vil. Desværre også nogle gange af medarbejdere, der ikke helt kan levere. Derfor er det ofte nødvendigt at være meget omhyggelig med rekrutteringen af de rette personer til at skabe et succesfuldt hold. Eller rettere DE rette hold. For det er jo sjældent, at ét hold kan klare alt. I Danmark har vi stor tradition for, at bestyrelser arbejder. De får ideerne, laver planerne, sætter dem i gang, sælger, markedsfører, sælger øl og rydder op. De laver alt. Måske var det en idé at sammensætte en god bestyrelse, der lavede bestyrelsesarbejde og en projektgruppe, der rent faktisk gennemfører eventen. En bestyrelse bør bruge sit krudt på det overordnede, kigge flere år frem, tiltrække finansiering og se på sammensætningen af det udførende hold. De arbejder ikke…..

  • Hvordan organiserer I jer til jeres events?
  • Arbejder jeres bestyrelse?
  • Har du de rette personer på de rigtige pladser?

Måske skulle du stille dig spørgsmålet: Hvis jeg kunne vælge mit hold helt forfra, ville jeg så vælge de samme? Hvis svaret er ja: Keep working. Hvis svaret er nej: Hvad kan du så gøre for at ændre på sammensætningen, ændre på arbejdsfordelingen, tiltrække nye?

Indtil vi ses igen: Sammensæt holdet!

 

© 2022 OrgaNicer, All Rights Reserved