Vær stolt

Jeg hørte forleden et interview med den tidligere direktør for Århus Havn. Han blev spurgt, om ikke han var ydmyg over, at have været med til at ændre hele havnefronten i Århus og han svarede: “Nej, jeg er ikke ydmyg. Jeg er stolt”! Det slog mig, at det er sjældent, man virkelig hører danskere udtale det ord.

Jeg er i disse dage gang med at forberede et 10 dages seminar, jeg laver i Japan hvert år. Deltagerne kommer fra 65 forskellige lande og bliver blandet med ligeså mange japanere. Som hovedtema vælger vi hvert år en del af den japanske filosofi og i år er valget faldet på Hokori eller stolthed. Når så mange forskellige kulturer skal arbejde med netop stolthed, er det jo spændende, at udforske deres forskellige opfattelser af stolthed. I nogle kulturer opfattes det som “the deadliest of all sins” og i den japanske kultur er den selve roden i samfundet. Det, at finde stoltheden frem i alt du gør, selv de små og tilsyneladende ligegyldige ting.

Forskellen på Japan og resten af verden er, at for de fleste japanere er stoltheden hele roden til deres karakter. Når en japaner får en opgave, betragter de den og stiller sig selv følgende spørgsmål: “Hvordan kan jeg bedst udføre denne opgave?” Det betyder, at alle æbler i frugtafdelingen naturligvis står med stilken opad og at jeg bliver fløjet til Japan for at teste alle lokaler og lave en prøve på mit seminar på nogle få timer.

Japanerne kombinerer dog altid denne stolthed med en ydmyghed, der gør, at de aldrig bliver arrogante. Det er nok her, den største lære ligger. Personlig stolthed uden ydmyghed bliver til en ulidelig arrogance og selvforherligelse, som ikke er til at holde ud.

• Hvad laver du, som du er stolt af?
• Hvordan er din tilgang til nye opgaver?

Det er på tide med et endeligt opgør med Janteloven. Vi skal lære vores unge (og alle os andre) at være stolte. Dog skal vi altid huske, at lade det gå hånd i hånd med ydmygheden.

Indtil vi ses igen: “Vær stolt!”