Victory requires payment upfront!

My father taught me that the only way you can make good at anything is to practice, and then practice some more.
― Pete Rose

  • Vi mødes lige på standen, får en lille skarp og så er vi klar til at stå på messe….
  • Vi har jo gjort det så mange gange før, så det kan vi bare….

Dette er nogle af de udsagn vi hører, når vi spørger, hvordan virksomhederne klæder medarbejderne på til at skabe messeoplevelsen for kunderne.

Nogle gør lidt, få gør meget og alt for mange gør intet for at klæde medarbejderne på til at få det maksimale ud af en messedeltagelse. Det får lige en halv time på salgsmødet inden, hvor vi gennemgår de produkter, vi har med og hvor chefen siger, at vi skal gøre det godt! Men er det nok? Står det mål med den investering i tid, penge og kundetid som en messedeltagelse kræver?

  • Hvad gør I hos jer for at klæde medarbejderne på til messedeltagelse?
  • Hvordan får jeres medarbejdere trænet de færdigheder, der skal til, for at få succes på messen?
  • Hvordan sikrer I den gode oplevelse af personalet under hele messen – også sidst på dagen?

De bedste træner meget. Der er ingen tvivl om, at når FCM i øjeblikket kan klare sig godt i Europæisk fodbold og bedst i dansk fodbold, så er det ikke fordi, de har et godt stadion, at deres bolde er bedre eller at chefen lige har holdt en peptalk. De løber mere, trænere længere, lærer mere, måler mere, tænker mere og vil mere end deres konkurrenter. Længere er den ikke.

Det samme gør sig gældende med de bedste virksomheder på messer. De laver skarp træning af mødet med kunderne, øver sig på det direkte salg inden, de måler mere på deres indsats og sikrer sig, at alle er på de rette pladser hele dagen. De forstår, at der er forskel på at være en ingeniør, der kommer ud i en virksomhed for at løse et problem – og på at være den samme ingeniør og stå på en messe. Det er helt andre redskaber, medarbejderen skal bruge. Disse redskaber får de, træner de og tester og evaluerer i god tid inden messen går i gang.

Vi har hjulpet mange messedeltagere og det er fantastisk at se, hvordan selv en beskeden indsats virkelig belønnes.

Indtil vi ses igen: “Træn for pokker!”

© 2022 OrgaNicer, All Rights Reserved